header_brown.jpg


Journalisthøjskolens weblog om medier og journalistik


Nyheder om de kendte på Berkeley Graduate School

TMZ er en af USA mest sete og brugte websites og TV programmer, der fokuserer alene på nyheder om de kendte. Fra et nyhedsstudie i Los Angeles udgiver TMZ hver dag nyheder på tekst, billeder og video om de kendte. Efter at være startet som et website er det blevet så populært, at det nu også er et dagligt TV show. www.tmz.com

Berkeley Graduate School of Journalism er een af USA’s og verdens mest ansete kandidatuddannelser i journalistik. Her uddannes eliten af USAs journalister. Her underviser New York Times og Washington Post journalister. Her tales om journalistisk etik og journalistikkens noble formål.

Alligevel har Berkeley Graduate School inviteret af TMZs chef  Harvey Levin til at tale til lærere og studerende om tabloid journalistisk, og om hvordan man skaber et økonomisk grundlag for journalistik i dagens krise USA.

Harvey Levin lægger ikke fingrerne imellem: Nyhedsjournalitsikken på TV er døende. Nyhederne er de samme på alle kanaler. De fortælles på den samme måde og formår ikke at engagere seerne.

De nyhedsudsendelser der tiltrækker unge seere og tiltrækker flere og flere er programmer som TMZ. Her er nyhedernes normale vægtskål afskaffet til fordel for hvad der er sjovt, positivt og underholdende.

Målet siger Harvey Levin er at engagere seerne. Det kan de traditionelle medier ikke. Han ansætter ikke journalister.  Det tager for lang tid at pille deres dårlige vaner af dem. I sstedet er det helt unge mennesker uden anden baggrund end, at de er interesseret i de kendte. Selv har Levin en uddannelse som jurist og sagfører, og fik sit mediegennembrud som een af dem, der mest aggressivt dækkede O.J. Simson retssagen for nogen år siden.

Nu har han viet sin indsats til at oparbejde TMZ som et varemærke for uafhængig tabloidjournalistik, der rapporter facts. Ikke sladder, siger han. ”Andre medier skal kunne stole på TMZ fordi vi har en høj standard for hvad vi bringer”. 20 fotografer og en masse unge producere sætter TMZ’s website sammen og producerer det daglige TMZ TV program.

”VI er blevet en slags nyhedsbureau” siger han stolt. Vi stiller det gratis til rådighed og opbygger vores varemærke, som salgsafdelingen så kan tjene penge på.

Det er en model for fremtidens journalistik, mener han. Kun ved at engagere folk i positive historier kan man skabe interesse for produktet. Websitet har ikke ”journalister” ansat men ”producenter”. Det er producenternes opgave, at sætte de enkelte historier sammen på basis af billeder, tekst og video alt efter hvordan den enkelte historie bedst fortælles. Nogen gange er det billederne, der skal gøre arbejdet. Nogen gange er det et videoklip og nogen gange er det tekst. De fleste journalister er fokuserede på TV eller på det skrevne ord og er for stive til at se på hvordan nyheden bedste produceres.

Dagens nyheder er langt fra hvad Berkeley underviser i. Var Penelope Cruz, den der slap væk spørger overskriften. Har Tom Cruise fortrudt at han ikke holdt fast i Penelope? ”Historien” ledsages af en video med Ms. Cruz hvor hun går gennem lufthavnen og bliver stillet spørgsmålet. Hun svarer ikke.

Det har seerne til gengæld mulighed for. De kan klikke på en boks og sige om de mener det var en fejl af Tom Cruise: Ja eller nej.

I modsætning til normalt når der er forelæsninger i Berkeley er der denne gang et TV hold til stede fra een af TV stationerne KTVU Channel 2.  Det en nyhedshistorie.

Salen tømmes efter foredraget. Er det her journalistikkens fremtidige model? Kan vi lære af formen og sætte et ordentlig indhold på? Lærerne er uenige. Nogle mener det er en skandale at overhovedet invitere sådan nogen indenfor. Men der krisestemning i journalistikken.

San Francisco Chronicle  er den lokale avis med et oplag på 350.000 daglige aviser og et aktivt website. Avisen har dækket San Francisco i mere end 140 år. Nu står den på gravens rand.

Dagen efter foredraget var forside historien på avisen. Paparazi konge på Cal-Berkeley – Journalistikkens nye ansigt?

Avisen har gennem det seneste år tabt mere end 1 million dollar om ugen. Nu skal staben acceptere voldsomme nedskæringer i antal ansatte, i løn og pension og ferie rettigheder. Og det gør de.

 Journalistikken er i krise i USA

Er det et formål med det du laver? spørger jeg den succesfulde web og TV redaktør. Næh, siger han. ”Folk har en ret til at blive underholdt og en ret til at få det de gerne vil have”.

 

Permalink | Kommentarer 0







Hans-Henrik Holm

Født og delvist opvokset i Århus er det helt natuligt, at det internationale blev min skæbne. Brugte mange år som lektor i international politik ved Statskundskab i Aarhus. Nu afdelingsforstander ved Journalisthøjskolen. Men en stor del af mit liv har foregået i den tredje verden, i Italien og i USA. Fire børn fra forskellige steder i verden. Fire børnebørn forskellige steder i verden.

Mine favoritter
  • Foreign Policy
  • The Economist
  • New York Times


  • Mine tidligere indlæg
    Nyheder om de kendte på Berkeley Graduate School
    Den bitre kaffe
    Politiske reklamer ødelægger demokratiet
    Skal TV 2 have offentlig støtte?
    Mediemagt hjælper - i Italien
    Test for chefredaktører
    Verdens bedste avis


    Email :: webmaster@djh.dk