En trist dag for radiomediet
Så døde radioen, i hvert fald den del af
radioen, som Danmark ellers i en årrække har været Verdensmester i.
Med DR´s lukning af Montagen, Dokumentarzonen, Ultralyd, Eksistens og Lige Lovligt, forsvinder arvesølvet, nemlig alle de programmer, som er gået i dybden med det at være menneske.
DR har stolte traditioner i montage-genren, gennem årene har montagegruppen adskillige gange vundet radioens verdensmesterskab, Prix Italia. Det skete senest og desværre for sidste gang i 2005, hvor Kirsten Laumanns udsendelse "Den lille pige med tørklædet" gik af med sejren.
Hvor er det ærgerligt og synd for os allesammen, at vi nu mister den stærke personlige fortælling, som sætter de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og had, tab og tilgivelse på dagsordenen.
Hvor er jeg ked af, at jeg ikke længere skal inviteres helt ind i sjælen på alle de mange forskellige mennesker, som modigt og ærligt, har fortalt mig, hvordan det er at være dem, og hvordan de har tacklet tilværelsens benspænd. Og hvor er det trist, at jeg nu blive fattigere på forståelsen af andre mennesker, og hvor vil jeg savne fortabelsen de mange dage, hvor jeg er blevet siddende i bilen for at høre et program færdigt.
Med DR´s lukning af Montagen, Dokumentarzonen, Ultralyd, Eksistens og Lige Lovligt, forsvinder arvesølvet, nemlig alle de programmer, som er gået i dybden med det at være menneske.
DR har stolte traditioner i montage-genren, gennem årene har montagegruppen adskillige gange vundet radioens verdensmesterskab, Prix Italia. Det skete senest og desværre for sidste gang i 2005, hvor Kirsten Laumanns udsendelse "Den lille pige med tørklædet" gik af med sejren.
Hvor er det ærgerligt og synd for os allesammen, at vi nu mister den stærke personlige fortælling, som sætter de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og had, tab og tilgivelse på dagsordenen.
Hvor er jeg ked af, at jeg ikke længere skal inviteres helt ind i sjælen på alle de mange forskellige mennesker, som modigt og ærligt, har fortalt mig, hvordan det er at være dem, og hvordan de har tacklet tilværelsens benspænd. Og hvor er det trist, at jeg nu blive fattigere på forståelsen af andre mennesker, og hvor vil jeg savne fortabelsen de mange dage, hvor jeg er blevet siddende i bilen for at høre et program færdigt.
Kommentarer [11]
email:Jonathan Sølund | website: www.dr.dk/klub
Kære Anette.
Jeg sidder som praktikant på den lille ø af den slags radio du der nævner - Klubværelset på P1. Indtil videre ser det heldigvis ikke ud til, at vi får kniven.
Og jeg synes også, at det er uforståeligt og nærmest utilgiveligt at gøre et indhug i radiomontagen, på den måde det er sket.
Som praktikant kan jeg næppe vurdere, hvor kniven skal skære, men jeg er helt sikkert enig i, at det er et kæmpe tab for dansk radio.
Kan det virkelig være rigtigt? Findes der virkelig ikke en alternativ løsning?
email:Filip Schwartz Kirkegaard | website:
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er nogen, der lytter til de nævnte programmer?
Undertegnede gør det ikke...
email: | website:
Jeg lytter. Ofte. Og det burde du også gøre, for P1 har i mange år lavet fuldstændigt afsindigt gode radioproduktioner af den lidt mere eksperimenterende slags. Og er noget kun værd at bevare fordi der er mange lyttere?
email:Julie Bang | website: http://www.ipetitions.com/petition/radiomontage/
Skriv under imod DRs nedslagtning af dette skønne medie!
Send linket til venner og bekendte.
email:Filip Schwartz Kirkegaard | website: www.filipkirkegaard.dk
Jeg vil ikke sige, at man kun skal bevare det, der har de fede lyttertal. Bestemt ikke.
Jeg mener for eksempel også, at DR skal leve op til sine forpligtelser til at komme ud i HELE verden. Ikke kun rapportere fra Hollywood.
Meeen... Det er nu en god indikator over, hvornår en formidlingsform virker og ikke virker.
Jeg synes ærlig talt, at de bør lukke de programmer der ikke virker. Så lad dem i stedet for lave noget der fungerer i et nyt format. Er slagtningen ikke bare en aflivning, for at noget andet kan få plads?
email:Anita Brask Rasmussen | website:
De facto-afskaffelsen af montagen i dansk radio er intet mindre end en katastrofe for radiomediet. Medarbejderne på Public Service-kanalen var de eneste, der satte en ære i at eksperimentere med og videreudvikle et medie, der i forvejen er under hårdt pres fra kommercielle kanaler, der insisterer på at reducere radio til snik-snak henover lige så ligegyldig musik. Hvor er legesygen og ambitionen i dansk radio nu henne?
I disse dage er DR vært for en konference for radiodokumentarister fra hele verden, der er kommet til Danmark netop fordi DR og programmer som Ultralyd, Dokumentarzonen og herunder montagen opfattes som et internationalt forbillede. Det er jo helt absurd, at den afdeling, de er kommet for at lære af, er lukket ned.
Vi må håbe, at DR efterhånden kommer til sig selv igen og genopfinder programmer som Ultralyd. Indtil da håber jeg, at I på DJH vil forsætte med at afholde radiobiografer med gamle produktioner fra DRs arkiver. Så kan de studerende, da i det mindste opleve radiomediet, når det er allerbedst og blive inspireret, mens de går på uddannelsen. Når de kommer ud i det virkelige journalistliv, vil der snart være langt mellem de oplevelser.
email:Filip Schwartz Kirkegaard | website: www.filipkirkegaard.dk
DR - internationalt forbillede? Siger hvem?
Radiomediet, når det er allerbedst? Siger hvem?
Hvis jeg stod var chef på Statsradioen og skulle beslutte, om jeg skulle aflive et program, så skulle der flere argumenter på bordet - HVOR ER LYTTERNE?
Det kan godt være, at der er en lille gruppe fanatiske lyttere og producenter på de her programmer, men de kan vel oprette nogle foreninger eller lignende. Skal de absolut optage plads på radiobølgerne?
Okay. Indrømmet. Det er lidt polemisk sat op, men jeg vil virkelig gerne vide, om der er lytttertal, der er værd at skrive om, eller om det kun er kunstnere, der producerer til en snæver kreds?
email:Klaus Rydahl | website:
Til Filip
Jeg synes lige du skal læse den her kommentar til lukningen fra Lorelei Harris and Kari Hesthamar
(Joint Chair, EBU Features Group)
mvh Klaus Rydahl, freelancer, Ultralyd
At a personal and intimate level within our features family, Danish documentaries and features have stood out like a light for us all for many, many years now. The work of our DR colleagues has shown us what can be done with a wholly compassionate approach and a meticulous attention to detail on all levels. More to the point perhaps, the Danes have embraced us all with their huge generosity and helped many of us on our path as feature makers with training, advice and encouragement.
At a more general professional level, what is happening in Denmark is symptomatic of a general trend in public service radio today. The primary platform space available for high quality feature work is contracting in the face of rising costs. Increasingly, radio management teams elect to understand value in purely fiscal terms. In this environment, it is our job to find new ways of doing the work and new conduits for the old message that feature work is one of the standard bearers of public service broadcasting quality. If we lose the standard bearers, as DR is now poised to do, we run the risk of losing everything: our craft memory, our skill base and, ultimately, our collective future as a broadcast medium.
email:Klaus Rydahl | website:
Det er rigtigt, at programmer som Ultralyd, montager og dokumentar ikke trækker de helt store lyttertal. Men hvad sammenligner vi egentlig med? Hvis en bog udkom i et oplag på et sted mellem 30 og 50.000 ville det være en absolut succes.
Det er absurd at måle væsentlighed udelukkende på lyttertal (og seertal). Man bliver også nødt til at spørge: Hvem lytter? Hvad får de ud af det? Hvad er effekten?
Set i det lys er jeg ikke et sekund i tvivl om at montageprogrammerne m.fl sætter sig langt dybere spor end nok så mange programmer på fx. P3, der har rekordhøje lyttertal.
Vi lytter stadig til Reunerts reportager fra 50'erne...og montager bliver generelt genudsendt et hav af gange og har dermed et enormt lyttertal over tid... men hvem gider genhøre et så decideret dumt program som Mondo på P3 den dag i morgen? Ikke jeg, hvis jeg på nogen måde kan slippe....
email:Torben Brandt | website:
DRabet på en genre
[KRONIK]AF: TORBEN BRANDT, 27. APRIL 2007
Når 110 radiofolk fra hele verden i morgen samles i København for at lytte og diskutere radio, kommer de med store forventninger, for Danmark har altid ligget i front og været forbillede for andre lande på radioområdet. De vil undre sig såre over, at blandt andet 'mediets Rolls Royce', radiomontagen, netop er nedlagt"Jeg har i nu rigtig mange år gået og ledt efter radiomontagen Afslag på et kys - men uden held. Min baggrund for at ville høre den er lidt speciel. Min veninde har talt meget positivt om den. Det var det, der i første omgang ansporede mig til at søge efter den." "I sidste måned tog hun livet af sig selv i en alder af 30 år. Har efterladt en datter på otte, som nu bor hos sin rigtige far. Jeg har brugt en del tid på - og arbejder stadig på det - at vænne mig til tanken om, at hun ikke er her længere. Jeg lytter til gamle montager, som vi har hørt sammen, ser på alle de billeder, jeg har fra oplevelser, vi havde sammen. Blandt andet fordi jeg gerne vil sikre mig, at jeg vil kunne svare på hendes datters spørgsmål, når hun bliver gammel nok til at stille dem."Sådan skrev en ung mand, som jeg ikke kender, til mig for nylig. Selvom brevet nok er det mest knugende, jeg har modtaget, så er det ikke ualmindeligt for mig at få henvendelser vedrørende radiomontager, på trods af at jeg ikke selv har været involveret i montageproduktion i de seneste 10 år. Når Danmarks Radio meddeler, at man nu nedlægger den radioform, som har været regnet som 'mediets Rolls Royce' i over et halvt århundrede, såvel her til lands som internationalt, så er det ikke blot et tilfældigt medieformat, som kun har interesse for fagspecialister, der aflives. Det er en radioform, som har givet millioner af danskere uafrystelige og tankevækkende oplevelser gennem årene. Der er ikke den højskole i Danmark, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft Radio Biograf med elever liggende i bløde puder i mørket, opslugt af de universer, de fik adgang til via radiomontagen. Christian Stentofts montage Afslag på et kys, hvori en alkoholiseret psykiatrisk overlæge forsøger at forføre intervieweren, alt mens han filosoferer over livets storhed og håbløshed, har blot været en af mange på hitlisterne over radiomontager. Hundredtusinder af danskere har hørt Peter Kristiansens Eliten fra Minefeltet, Viggo Clausens Jeg tilspørger dig, Ole Bornedals Knust, Kværn og Kvæstet - listen er lang og hertil internationalt prisbelønnet. Og dem, der ikke har hørt dem allerede, vil komme til det, det er nemlig udsendelser, som har styrken til at blive genudsendt i al fremtid, uden at lytterne klager over de mange genudsendelser.Når radiomontagen også er et yndet studieobjekt på landets universiteter, er det, fordi der her er noget særligt på færde. Genren kan noget, som ingen anden medieform magter, nemlig bringe os så tæt på mennesker og deres miljø, at vi nærmest trækker vejret sammen med dem. Fraværet af de fysiske billeder giver os mulighed for at dele hovedpersonernes fantasier og abstraktioner i en grad, som ellers kun kendes i fiktionen. De bedste montager rummer en poesi, som skabes i samspillet mellem stemmen, lyden og musikken, en poesi, som er tilgængelig for alle, fordi det sker her og nu, tæt ved vores ører - i virkeligheden. Det er ikke tilfældigt at ordet 'kunst' jævnligt dukker op i forbindelse med analyserne af montagen. Radio kan, når den er bedst, fange os på vores sanselighed, samtidig med at vi får tidsbilleder, som trænger langt ind i folkesjælen. Montagearkivet rummer vores kulturarv i en destilleret form - men i en anden form end litteraturen, teatret og filmen gør det. Sarajevo-snigskytterJeg husker engang, jeg tilfældigt mødte en professor fra Københavns Universitet på en ferierejse til Kreta. Han fortalte, hvordan man i forskerkredse længe havde diskuteret, hvordan man skulle tolke generalstrejken i 1944. Den diskussion sluttede brat, fortalte han, da radiomanden Peter Kristiansen sendte et flere timer langt radioepos på radioens P1 - et sammenklip af hundredvis af stemmer fra dengang i 1944, som derved selv tolkede historien. En historie, som ikke alene motivfortolkede, hvad det var for kræfter, der satte folkestrejken i gang, men også leverede en sand strøm af tidsbilleder af det almindelige liv i de danske kolonihaver og på parnasset på den tid.Jeg har i forbindelse med træningen af over 30 radiostationer i Indonesien haft stor succes med at spille Stephen Schwartz prisbelønnede radiomontage Snigskytter som eksempel på, hvad radio kan, når den er bedst. Historien handler om snigskytterne i Sarajevo under Balkankrigen. Her lå gamle venner pludselig og skød på hinanden af religiøse, etniske og historiske grunde. Det var meget nemt for indoneserne at se parallellerne til de mange konflikter, der brød ud i landet, efter at diktatoren Suharto gik af. Måske denne radiomontage leverede et lille bidrag til, at landet undgik det store sammenbrud. Med nedlæggelsen af radiomontagen mister radiokanalen P1 et afgørende krydderi. Kanalen vil nu være domineret af dagsaktuelle debatter mellem 'talende hoveder' i studier og på telefoner, mens de øjeblikke af aktuel lyd og tanke, som altid har været med til at give kanalen sin dynamik, langsomt vil forsvinde. Radio, når den er smukkest, når den sætter billeder i gang i vores fantasi og lukker nye universer op for vores undrende indre blik, vil langsomt forsvinde. Radio, når den er allermest poetisk, vil ikke længere blive opdateret. Museumsstilheden vil sænke sig over kanalen. I øvrigt besynderligt, at der kan være noget stort sparepotentiale i at nedlægge en genre, som har skabt så mange universelle historier, som gør, at de kan genudsendes i det uendelige? En rugekasseMen medierne mister også en af sine væsentlige rugekasser. Mangen en journalist og kunstner har trådt sine barnesko i montagemiljøet og i det mere eksperimenterende Ultralyd, som DR også nedlægger ved samme lejlighed. Det var her, man lærte, hvad lyd kan gøre, når den anvendes bevidst. Det var her, man fik styr på sine fortællemetoder og måden at opbygge en historie på. Mange af de bedste dokumentarister i Danmark har været gennem montagens medieskole, inden de brød igennem i andre sammenhænge. Vi er mange, som i dag arbejder med en blanding af aktuel hverdagsjournalistik og mere dybdegående programmer. Dybdegående programmer, som vi ikke havde kunnet gå til med samme selvfølgelighed og kendskab til virkemidlerne, hvis vi ikke havde gået i radiomontageskolen. Og spørg så rundt omkring på Danmarks hundredvis af lokal-radioer, hvad der er deres store forbillede? Der ligger tusindvis af piratkopier. Når 110 radiofolk fra hele verden - i det der hedder International Feature Conference - i morgen samles i København for at lytte og diskutere radio, kommer de med store forventninger. Danmark har altid ligget i front på radioområdet. Vi har været forbilledet for en lang række lande, som end ikke kendte genren, indtil de hørte eksempler fra Danmark. For 15 år siden lavede Norge slet ikke radiomontager. Men efter en kickstart, hvor danske radiomontører underviste og inspirerede, er Norge nu blandt de største nationer på radiohimlen. Jeg husker, hvilken åbenbaring det var, da kineserne dukkede op med deres første radiomontage i dette forum.Hvordan mon de, når de træder ind i det nye DR-palads, vil modtage nyheden om, at Danmark har nedlagt en stolt tradition og har skyllet en institution ud med badevandet. Det vil nok ikke bidrage til de aktuelle bestræbelser, der er, for at re-brande Danmark oven på Muhammed-krisen.Desværre er der jo ikke nogen kommercielle spillere, der står klar her. Radiomontagen og det eksperimenterende lydmiljø har ikke noget kommercielt potentiale, men et kulturelt potentiale, som nu er sat over styr, medmindre da at Kulturministeriet vil tage genren ind under sine beskyttende vinger?Torben Brandt er DR-program-medarbejder og medierådgiverKronikken i morgen: Om Per Flys Forestillinger
Denne side: { Link }
© Dagbladet Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K{ Link } - arkiv@information.dk
email:Peter Clausen | website:
Jeg kan ikke huske, hvad kanonkongen med venner talte om på P3, da jeg kørte på arbejde i morges, men jeg ser stadig mange af de billeder for mit indre blik som radiomontagerne gennem tiderne har leveret.
Sluk for nogle af de tomme underholdningsshows, der flimrer hver eneste fredag og lørdag aften i stedet for.