Intet behov for stramninger overfor pressen
Men det er ikke nødvendigt med stramninger. De vejledende regler for god presseskik bliver nemlig efterkommet af medierne, som i mange tilfælde har suppleret dem med egne etiske regelsæt. Ekstra Bladets udhængning af en tidligere sigtet, som viste sig at være helt uskyldig, er en enlig svale - om end en alvorlig en af slagsen.
Ekstra Bladets (EB) ledelse har forklaret, at den sigtedes forsvarsadvokat ønskede at få navnet frem, fordi han fra begyndelsen vidste, at hans klient var uskyldig. Samtidig har ledelsen forklaret, at offentligheden havde en interesse i at kende den sigtedes identitet.
Lad os efterprøve første påstand:
Forsiden af EB den 4. januar 2010 har et bærende foto af den dengang sigtede. Over fotoet følger teksten: (sigtedes navn) sigtet for Marie-drabet. Rubrikken hedder: Pigesky og genert. Underrubrik hedder: Hun blev kvalt med sine strømpebukser.
Det ligner mere et forsøg på at portrættere en potentiel morder end på at undgå mytedannelser om den sigtede. Det er heller ikke historien om, at den sigtedes forsvarer var overbevist om sin klients uskyld.
Derfor holder EBs argumenter ikke. EB var ikke kritiske overfor anklager eller dommer.
Lad os efterprøve anden påstand:
Offentlighedens interesse - eller almen interesse - er i denne sammenhæng ikke ensbetydende med offentlighedens ønske baseret på nysgerrighed eller behov for underholdning. Vi er alle meget berørte af mordet i Herning. Men det er ikke ensbetydende med, at det tjener almene interesser at afsløre den sigtedes identitet, stilling, bopæl osv.
Ingen andre medier gik samme vej som EB. Og det skyldes, at danske mediers etiske standarder er høje. Og det er nødvendigt. Men det er også nødvendigt, at medierne handlefrihed og indsigt i eksempelvis retsplejen ikke indskrænkes.
Hvis dørene ved grundlovsforhør helt konsekvent lukkes for næsen af pressen, og forsvarer helt automatisk får held med at begære navneforbud, indskrænkes mediernes muligheder for at kigge myndigheder og domstole efter i sømmene. I sidste ende bliver det politiet, som kommer til at bestemme, hvad offentligheden skal vide. Og det er hverken til gavn for offentligheden, de sigtede, domstolene eller politiet.
Lovgivningen – herunder medieansvarsloven og vejledningen for god presseskik – sætter gode rammer og grænser for mediernes udfoldelser. Og lovgivningen giver rige muligheder for at komme efter medierne. Hvis det er nødvendigt.
Kommentarer [1]
email:Kristian Thorsen | website:
Hej Anne-Marie,
Jeg hader diskussioner om, hvorvidt de 'vejledende regler for god presseskik' bliver overholdt, for disse regler er så uklart formuleret, at jeg ikke kan bruge dem til særlig meget andet end at dobbelttjekke, om jeg stadig har min sunde fornuft. Eksempler:
'Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.'
'Andres tillid må ikke misbruges.'
'Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.'
En saglig linje i videst muligt omfang... jo tak.
Om EB eller andre følger det regelsæt vil vi nok aldrig blive enige om - for det er ganske enkelt umuligt med de formuleringer.
Jeg vil derimod gerne gå lidt ind i dine to påstande. Den første (hvor du udelukkende forholder dig til forsiden af bladet, og ikke artiklerne - men fair nok, det er jo også det, de fleste mennesker ser. Og ja, 'genert og pigesky' er sgu en kluntet formulering på en forside) er en påstand om, at Ekstra Bladet forsøger at portrættere en potentiel morder.
Det mener jeg bestemt også er en væsentlig opgave for et tabloidmedie som Ekstra Bladet. For som du selv skriver: han var jo en 'potentiel' morder - det havde de trods alt politiets og en dommers ord for. Og de skrev det også: lige ved siden af Jan står der trods alt 'sigtet' og ikke alt muligt andet.
I mine øjne vil det selvfølgelig altid være interessant at portrættere en mand, der er mistænkt for at have begået en så grusom forbrydelse.
Jeg gætter heller ikke på, at nogen havde faret sådan i flint, hvis Ekstra Bladet bare havde sløret billedet og fjernet Jan LMs navn.
Og dér kommer vi jo så til anden påstand. Det med den almene interesse - og der er jeg rygende uenig med dig. For hvor er det lige grænsen går? Jan LM er på dette tidspunkt sigtet for en temmelig alvorlig forbrydelse, som han ikke har begået. Manden har en mulighed (som medierne giver ham - de har jo fundet hans navn, før han bliver stillet for en dommer) for at bede om navneforbud. Det fravælges.
Og hvordan har vi det så med, at folk bliver stillet for retten med meget alvorlige anklager - og pressen tør ikke skrive om det, for 'det ville være uetisk', selv om et enkelt billede af den pågældende eventuelt ville få vidner til at indse, at de så manden på gerningstidspunktet?
Jeg vil mene, at et samfund hvor medierne ikke tør lave indgående beskrivelser af de største forbrydelser, er et samfund hvor risikoen for justitsmord er væsentligt forhøjet.
(I øvrigt mener jeg, at kritikere hellere skulle bruge krudt på at spørge politiet, om det virkelig kan være sandt, at det skal tage næsten tre uger at få sammenlignet DNA-profiler i så vigtige sager.)