En tur hen over de seneste måneders mediedebat kunne efterlade det indtryk, at kildebeskyttelsen er redskabet i det journalistiske værksted.
Men faktisk skal landets lovgivere i den kommende tid smede det måske allervigtigste journalistiske redskab – ja, faktisk ét af de demokratiske grundværktøjer – nemlig en ny offentlighedslov.
 
En ændring af den eksisterende lov er tiltrængt. Og lad det være sagt med et samme: Udkastet til den nye lov byder på væsentlige forbedringer og udvidelser i offentlighedens indsigt i magtudøvelsen i Danmark.
 
Offentlighedskommissionen, som står bag en betænkning på området og det tilhørende lovudkast, har arbejdet på sagen i syv år. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har været med i dette arbejde og har i den forbindelse haft et overordentligt frugtbart samarbejde med medierepræsentanterne i kommissionen.

Først og fremmest er det vigtigt, at lovudkastet indeholder en formålsparagraf, der slår fast, at offentlighedsprincippet er grundlæggende for demokratiet. Det burde være indlysende, men det er vigtigt at fastholde, at indsigt i den offentlige forvaltning er helt afgørende for mediernes formidling af information. Og derfor også helt afgørende for, at borgerne får et tilstrækkeligt grundlag til at kunne deltage i demokratiet.
 
Men der er en række forhold, som lovgiverne skal være opmærksomme på, når lovudkastet om kort tid kommer til debat og behandling. Et snævert flertal i kommissionen ønsker en række undtagelser, som i alvorlig grad vil svække ikke kun den demokratiske kontrol med magtudøvelsen i landet, men også selve det gode formål med den nye lov.
 
Lovudkastet lægger op til at omfatte langt flere områder end i dag. Det gælder blandt andet Kommunernes Landsforening, KL, og Danske Regioner, som hidtil har været undtaget fra loven. Det samme gælder opgaver, som i dag ligger uden for loven, fordi de løses af foreninger, virksomheder, fonde osv., som i lovens forstand ikke er offentlige forvaltninger. Det betyder blandt andet, at organisationer som Sund og Bælt, Danske Spil og Team Danmark fremover vil komme ud af en gråzone og ind under lov om offentlighed. Det samme gælder i de tilfælde, hvor private organisationer løser opgaver eller træffer afgørelser på vegne af det offentlige – og det gør blandt andre Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp.
 
En lang række af de afslag, som journalister får, når de beder om aktindsigt, handler om, at journalisten ikke kan identificere et dokument eller en sag tilstrækkeligt præcist. Set med journalistiske øjne en helt barok begrænsning i den eksisterende offentlighedslov. I mange tilfælde er man jo ikke i stand til at identificere en konkret sag eller et konkret dokument. Og det betyder givetvis, at der i dag er sager, som aldrig kommer til offentlighedens kendskab.
 
Lovudkastet lægger heldigvis op til, at journalister fremover kan nøjes med at angive et tema i sin anmodning om aktindsigt. Journalisten kan ifølge det nye lovudkast eksempelvis bede om at få Arbejdstilsynets påbud til en bestemt virksomhed igennem de seneste to år. På den måde kan journalister få indsigt i sager, som de ikke på forhånd kan definere præcist. Og samtidig får medierne adgang til at undersøge offentlige forvaltningers praksis på en lang række områder.
 
Det gør selvfølgelig indtryk, at en dygtig og seriøs journalist som årets Cavlingprismodtager, Jesper Tynell, har udtrykt bekymring over lovudkastet – eller rettere én af de undtagelser, som ligger i lovudkastet. Jeg er grundlæggende enig med Tynell om, at der skal være så få undtagelser i den kommende offentlighedslov som muligt. Men det giver dog god mening, at ansatte i eksempelvis ministerier har mulighed for at udveksle foreløbige tanker og udkast på mail i det lovforberedende arbejde uden risiko for at havne på forsiden af en avis. Men det er dog helt afgørende, at denne undtagelse ikke misbruges til at undgå offentlighed om magtens udøvelse og det faktiske grundlag, som danner basis for lovgivning og sagsbehandling.
 
Det er i det hele taget vigtigt, at lovgiverne i den kommende tid lytter til det mindretal i offentlighedskommissionen, som netop advarer mod undtagelser fra loven. Selvfølgelig skal der være indsigt i ministres kalendere, det giver helt sig selv. Selvfølgelig skal spindoktorers betjening af ministre være tilgængelig for offentligheden. Og sådan er der flere områder, hvor lovgiverne må lytte til dem, der i kommissionen repræsenterer offentligheden og borgernes interesse. Undtagelser som disse risikerer at undergrave hele formålet med loven – nemlig offentlighed omkring magtudøvelsen i Danmark.