Det kan godt være svært at finde eksempler til undervisning i kritisk fornuft og argumentation, hvis de både skal være pædagogisk klokkeklare og væsentlige.
Så tak til statsministeren for hele to pragteksemplarer i løbet af ét interview på DR1’s 21 Søndag i aftes.

Lydhørhed og imødekommenhed på den ene side, og stålsat urokkelighed på den anden side – det er en selvmodsigelse. Det er en kunst at dække de to sider i samme åndedrag uden at komme til at grine, og kan man også gøre det, uden at studieværten opdager det, så er man mester. Statsministeren gjorde det tre gange i træk. Hvorefter han sluttede af med sæsonens hidtil smukkeste udførsel af den klassiske disciplin ’begging the question’.

Spørgsmålet var, hvilke overvejelser statsministeren gjorde sig om de der forslag om en uvildig, men diskret tjekprocedure forud for administrativ udvisning af statstruende tunesere og lignende.

Første runde: ” Jamen, jeg tror da, alle politikere har haft mange overvejelser i den anledning, lad mig minde om, at det er et meget meget bredt flertal i Folketinget, der står bag disse bestemmelser (...) og jeg vil  godt understrege, at jeg har fuld tillid til den sagsbehandling, der har fundet sted, og jeg ser ikke nogen anledning til hverken at ændre den trufne afgørelse eller ændre reglerne.”
-        altså, vi har haft (bemærk før nutid) mange overvejelser, men jeg ændrer intet.

Anden runde, studieværten referer de betænkeliges argumenter:
”Jo men, selvfølgelig lytter vi da meget til den debat, men jeg må altså sige, at den lovgivning fra 2002 blev meget grundigt overvejet på det tidspunkt (..) og i den her sag er der altså tale om en meget alvorlig situation, hvor jeg personligt føler, der er fuldt belæg for den beslutning, der er truffet.”
-        altså igen, vi lytter, men jeg behøver ikke forholde mig konkret til argumenterne, lyttebesværgelsen må være svar nok, for vi har allerede tænkt os om én gang, så det vil vi ikke gøre igen. Og så en klassisk afsporing: Jeg føler, der er fuldt belæg – underforstået: Mine følelser er så kvalificerede, at der ikke er nogen grund til, at andre instanser tjekker sagen.

Tredje runde, efter at den ihærdige, men ukonkrete studievært endnu engang har varieret sit spørgsmål, denne gang til, hvad der kan være til hinder for, at vi bare laver en diskret tjekordning, der ligner den, flere andre lande har, altså uden at lægge de følsomme oplysninger offentligt frem:
”Jo men som jeg sagde, vi lytter selvfølgelig meget til den debat, som finder sted. Det man skal forstå det er, at i sager af den her karakter, hvor efterretningstjenesten er involveret, der er der jo ofte tale om oplysninger, man ikke uden videre kan lægge frem, og den lovgivning, der blev vedtaget i 2002, er jo besluttet for at vi i ekstraordinære situationer kan gribe ind, sådan som det er sket her.”
 - og det er virkelig goddag-mand-økseskaft: Oh, hvor vi dog lytter til debat, men oplysningerne kan jo ikke lægges offentligt frem (NEJNEJ, det er der ingen, der har talt om), og vi lavede jo netop loven, for at vi kunne gøre som vi nu har gjort!

Det er fascinerende, at man kan slippe af sted med at gentage, at ’det, vi besluttede dengang, var godt, ellers havde vi jo ikke besluttet det, vel?' – hvis bare man indleder med et besværgende mantra om, at man skam lytter til al kritik og alle forslag.

Men det bedste kom til sidst, i direkte forlængelse af ovenstående:
”Og jeg synes altså, det er at vende noget på hovedet, husk lige, at udgangspunktet her er, at der er nogen, der har stræbt en tegner efter livet, og nu skal debatten pludselig til at dreje sig om noget helt andet. Lad os ikke glemme, at vi står i en dybt alvorlig situation, hvor der er nogen, der truer ytringsfriheden i Danmark, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt.”
Ikke alene laver statsministeren en ’change of burden of proof’, han lægger samtidig røgslør ud ved i samme åndedrag at beskylde kritikerne for - akkurat det samme. Han forudsætter det, som skulle bevises, nemlig at tuneserne faktisk er skyldige i planlægning af mord. Derfor er der ingen grund til at tjekke noget. Men det er jo præcis det, nogle mener burde tjekkes af en uvildig instans.

Så sad der to kolde i kassen.