En tur hen over de seneste måneders mediedebat kunne efterlade det indtryk, at kildebeskyttelsen er redskabet i det journalistiske værksted.
Men faktisk skal landets lovgivere i den kommende tid smede det måske allervigtigste journalistiske redskab – ja, faktisk ét af de demokratiske grundværktøjer – nemlig en ny offentlighedslov.
 
En ændring af den eksisterende lov er tiltrængt. Og lad det være sagt med et samme: Udkastet til den nye lov byder på væsentlige forbedringer og udvidelser i offentlighedens indsigt i magtudøvelsen i Danmark.
 
Offentlighedskommissionen, som står bag en betænkning på området og det tilhørende lovudkast, har arbejdet på sagen i syv år. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har været med i dette arbejde og har i den forbindelse haft et overordentligt frugtbart samarbejde med medierepræsentanterne i kommissionen.

Først og fremmest er det vigtigt, at lovudkastet indeholder en formålsparagraf, der slår fast, at offentlighedsprincippet er grundlæggende for demokratiet. Det burde være indlysende, men det er vigtigt at fastholde, at indsigt i den offentlige forvaltning er helt afgørende for mediernes formidling af information. Og derfor også helt afgørende for, at borgerne får et tilstrækkeligt grundlag til at kunne deltage i demokratiet.
 
Men der er en række forhold, som lovgiverne skal være opmærksomme på, når lovudkastet om kort tid kommer til debat og behandling. Et snævert flertal i kommissionen ønsker en række undtagelser, som i alvorlig grad vil svække ikke kun den demokratiske kontrol med magtudøvelsen i landet, men også selve det gode formål med den nye lov.
 
Lovudkastet lægger op til at omfatte langt flere områder end i dag. Det gælder blandt andet Kommunernes Landsforening, KL, og Danske Regioner, som hidtil har været undtaget fra loven. Det samme gælder opgaver, som i dag ligger uden for loven, fordi de løses af foreninger, virksomheder, fonde osv., som i lovens forstand ikke er offentlige forvaltninger. Det betyder blandt andet, at organisationer som Sund og Bælt, Danske Spil og Team Danmark fremover vil komme ud af en gråzone og ind under lov om offentlighed. Det samme gælder i de tilfælde, hvor private organisationer løser opgaver eller træffer afgørelser på vegne af det offentlige – og det gør blandt andre Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp.
 
En lang række af de afslag, som journalister får, når de beder om aktindsigt, handler om, at journalisten ikke kan identificere et dokument eller en sag tilstrækkeligt præcist. Set med journalistiske øjne en helt barok begrænsning i den eksisterende offentlighedslov. I mange tilfælde er man jo ikke i stand til at identificere en konkret sag eller et konkret dokument. Og det betyder givetvis, at der i dag er sager, som aldrig kommer til offentlighedens kendskab.
 
Lovudkastet lægger heldigvis op til, at journalister fremover kan nøjes med at angive et tema i sin anmodning om aktindsigt. Journalisten kan ifølge det nye lovudkast eksempelvis bede om at få Arbejdstilsynets påbud til en bestemt virksomhed igennem de seneste to år. På den måde kan journalister få indsigt i sager, som de ikke på forhånd kan definere præcist. Og samtidig får medierne adgang til at undersøge offentlige forvaltningers praksis på en lang række områder.
 
Det gør selvfølgelig indtryk, at en dygtig og seriøs journalist som årets Cavlingprismodtager, Jesper Tynell, har udtrykt bekymring over lovudkastet – eller rettere én af de undtagelser, som ligger i lovudkastet. Jeg er grundlæggende enig med Tynell om, at der skal være så få undtagelser i den kommende offentlighedslov som muligt. Men det giver dog god mening, at ansatte i eksempelvis ministerier har mulighed for at udveksle foreløbige tanker og udkast på mail i det lovforberedende arbejde uden risiko for at havne på forsiden af en avis. Men det er dog helt afgørende, at denne undtagelse ikke misbruges til at undgå offentlighed om magtens udøvelse og det faktiske grundlag, som danner basis for lovgivning og sagsbehandling.
 
Det er i det hele taget vigtigt, at lovgiverne i den kommende tid lytter til det mindretal i offentlighedskommissionen, som netop advarer mod undtagelser fra loven. Selvfølgelig skal der være indsigt i ministres kalendere, det giver helt sig selv. Selvfølgelig skal spindoktorers betjening af ministre være tilgængelig for offentligheden. Og sådan er der flere områder, hvor lovgiverne må lytte til dem, der i kommissionen repræsenterer offentligheden og borgernes interesse. Undtagelser som disse risikerer at undergrave hele formålet med loven – nemlig offentlighed omkring magtudøvelsen i Danmark.

Ekstra Bladets omtale af den første sigtede i sagen om Maria-mordet fra Herning har fået flere politikere til at foreslå stramninger af medieansvarsloven og styrkelse af pressenævnet.

Men det er ikke nødvendigt med stramninger. De vejledende regler for god presseskik bliver nemlig efterkommet af medierne, som i mange tilfælde har suppleret dem med egne etiske regelsæt. Ekstra Bladets udhængning af en tidligere sigtet, som viste sig at være helt uskyldig, er en enlig svale - om end en alvorlig en af slagsen.

Ekstra Bladets (EB) ledelse har forklaret, at den sigtedes forsvarsadvokat ønskede at få navnet frem, fordi han fra begyndelsen vidste, at hans klient var uskyldig. Samtidig har ledelsen forklaret, at offentligheden havde en interesse i at kende den sigtedes identitet.

Lad os efterprøve første påstand:

Forsiden af EB den 4. januar 2010 har et bærende foto af den dengang sigtede. Over fotoet følger teksten: (sigtedes navn) sigtet for Marie-drabet. Rubrikken hedder: Pigesky og genert. Underrubrik hedder: Hun blev kvalt med sine strømpebukser.

Det ligner mere et forsøg på at portrættere en potentiel morder end på at undgå mytedannelser om den sigtede. Det er heller ikke historien om, at den sigtedes forsvarer var overbevist om sin klients uskyld.

Derfor holder EBs argumenter ikke. EB var ikke kritiske overfor anklager eller dommer.

Lad os efterprøve anden påstand:

Offentlighedens interesse - eller almen interesse - er i denne sammenhæng ikke ensbetydende med offentlighedens ønske baseret på nysgerrighed eller behov for underholdning. Vi er alle meget berørte af mordet i Herning. Men det er ikke ensbetydende med, at det tjener almene interesser at afsløre den sigtedes identitet, stilling, bopæl osv.

Ingen andre medier gik samme vej som EB. Og det skyldes, at danske mediers etiske standarder er høje. Og det er nødvendigt. Men det er også nødvendigt, at medierne handlefrihed og indsigt i eksempelvis retsplejen ikke indskrænkes.

Hvis dørene ved grundlovsforhør helt konsekvent lukkes for næsen af pressen, og forsvarer helt automatisk får held med at begære navneforbud, indskrænkes mediernes muligheder for at kigge myndigheder og domstole efter i sømmene.  I sidste ende bliver det politiet, som kommer til at bestemme, hvad offentligheden skal vide. Og det er hverken til gavn for offentligheden, de sigtede, domstolene eller politiet.

Lovgivningen – herunder medieansvarsloven og vejledningen for god presseskik – sætter gode rammer og grænser for mediernes udfoldelser. Og lovgivningen giver rige muligheder for at komme efter medierne. Hvis det er nødvendigt.

”Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses som uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven”. Sådan lyder art. 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention, og den gælder også for medier, der får et anonymt tip fra politiet.

I 2003 blev Ekstra Bladet dømt i Højesteret for at stemple en medarbejder ved et plejehjem med overskriften: ”Politiet: Hun dræbte 12”. I artiklen stod bl.a., at ”politiet i København er overbevist om, at det nu har materiale til i det mindste at få den 33-årige A gjort ansvarlig for 10 – 12 drab”.

I begyndelsen af januar 2010 bidrog Dagbladet Holstebro-Struer til stemplingen af en uskyldig mand som morder. Avisen skrev på baggrund af anonyme kilder ”tæt på efterforskningen”, at den dræbte ikke endte sit liv i en vaskekælder. »Hun endte det formentlig i den lejlighed, som den nu fængslede 48-årige sigtede har i samme ejendom«, stod der i artiklen 6. januar. Denne anonyme oplysning fra politiet blev formidlet videre af en lang række andre medier, og den bidrog stærkt til den almindelige opfattelse, at morderen var fundet. Den 48-årige mand er nu løsladt og renset for enhver mistanke.

Chefredaktør Erik Møller siger undskyld på Dagbladets vegne og tager ved lære. Han skriver i en leder 22. januar: ”I lyset af den aktuelle sag vil vi i redaktionen nøje vurdere, hvordan vi i fremtiden vil forholde os til brugen af anonyme kilder, og i hvilke sammenhænge det er relevant at lade anonyme kilder indgå med afgørende vægt. Dertil kommer, at vi også vil forholde os mere kritisk til oplysninger fra politiet.”

Mediers troværdighed bliver generelt undergravet med hyppig brug af anonyme kilder. Det gælder i særlig grad, når medier giver anonyme kilder fra myndigheder eller virksomheder adgang til at plante oplysninger, der har til formål at sikre positiv omtale af deres indsats.

I efterårets løgnehistorie om den arabiske oversættelse havde BT lovet kildebeskyttelse til en kilde fra Forsvarskommandoen. I plejehjemssagen og i den aktuelle drabssag fra Herning har medier lovet anonymitet til kilder fra politiet, der lækkede oplysninger, der stemplede en mistænkt som morder i offentligheden.  Det er svært at tænke sig mere vanvittigt og forfærdeligt opspind end disse eksempler. Andre medier end Dagbladet Holstebro-Struer må også tage ved lære: Det er ikke mediers opgave at publicere anonymt spin fra myndigheder, der ikke selv vil tage ansvar for oplysninger.

 

 

 

"Menneskeheden står over for en dyb og akut krise".
Come on - så er det vel heller ikke værre.

Jo, det er, det er meget værre.
Vi smelter. Og blæser væk.
Og vi tørrer ud og skyller bort.

Heldigvis har i hvert fald ledere i 56 markante aviser verden over fattet, at det er alvor. De har fattet langt mere end polikerne.

Så slemt er det, at de konstaterer, at "menneskeheden står over for en dyb og akut krise." Sådan i grove træk dommedag, ragnarok. Goodbye, mankind.
De 56 aviser sender i fællesskab en meget klar besked til klimatopmødet, som startede i dag i København.
Læs lederen her, på engelsk eller dansk.

Læs den.
LÆS DEN!
Den er et enestående eksempel på klarsyn, samarbejde og alvor.

(Jaja, DMJH-studerende er her, tjek vores nyheder på engelsk).

Færre journalister, bedre løn

Besked til alle journaliststuderende:
Du skal kunne det hele:
Skrive og redigere. Fotografere, billedbehandle, beskære. Filme, klippe. Speake og interviewe. Blogge.
Total multitasking og total multimedia.
Twitter, Facebook, Youtube - de sociale medier skal være din hjemmebane, ikke kun for sjov men også især for alvor. Hjemmesidedesign til computerskærm og iPhone.

Beskeden er fra Mike van Niekerk, chefredaktør for online hos Fairfax Media. Fairfax er et af Australiens store mediehuse. Og blandt verdens mest succesrige, når det handler om også at tjene penge på nyheder på nettet.

Van Niekerk's opsang serveres på en konference for JEA. JEA er den australske forening for journalistuddannelse, med repræsentanter fra over 20 universiteter, herunder DMJH.

Grundlæggende journalistiske færdigheder er dog overhovedet ikke til at komme udenom, tværtimod, understreger van Niekerk. Research, grundighed, journalistisk etik. Kritisk sans, undersøgende, uafhængighed.

Tak til van Niekerk. Som også godt kender nogle af de danske "cases".
Jeg kommer tilbage senere, når jeg har fundet ud af, hvordan det her blog-software kan vise de videoklip, jeg har optaget på min forældede mobiltelefon - med rystelser og baggrundsstøj fra swimmingpoolen :-)

Om de grundlæggende "journalistic skills".
Om multiskills og multimedia.
Om bedre løn til færre nyhedsjournalister: